…Mødre be like!

Jeg har brygget på dette indlæg i alt for længe -så længe at min (i forvejen ikke specielt velfungerende) hjerne er ved at kløjes i meninger, sætninger, ord, punchlines og brok, og derfor er meget tæt på at overophede….jeg må have afløb NU! Derfor bliver indlægget nok hverken velskrevet -og den røde tråd bliver nok også svær at få øje på, for emnet er alt for bredt til at en ammehjerne kan rumme det. Det skal handle om mødre -hver og en af os…..for jeg syntes altså, at vi skal blive bedre til at rumme hinanden.

Da jeg for første gang blev mor for snart 2 år siden oplevede jeg de der velmenende gode råd. Dem om søvn, kost,gylp, mavekneb og ‘du skal huske at passe på dig selv og parforholdet’ -og fred være med dem, de kommer så afgjort fra et godt sted, og derfor rører de mig ikke spor . Sagen er den, at os mødre er kommet online (sådan cirka hele tiden) og derfor er vores babyer blevet ‘allemandseje’ og vores måde, at gøre tingene på står pludselig til fri diskussion hvis man vælger at dele ud af hverdagens små problematikker. HELDIGVIS er tonen for det meste kærlig og hyggelig, men oftere og oftere sker det, at os mødre forvandler os til belærende og møgirriterende insta-monstre og facebook-bezzerwizzere. Jeg deler selv ud, men aldrig mere end et billede og en hyggelig kommentar, for ‘hvad nu hvis’ det giver grobund for diskussion -det magter jeg ikke.

Der er så mange eksempler på mødres frembrusende færden på diverse sociale medier, at det faktisk er en smule skræmmende. Store mode/livsstilsbloggere får om og om igen ‘verbale tæsk’ af deres læsere, for at gøre noget som i ‘ den moderne moders’ forstand er ‘atypisk’. Sarah Louise fik eksempelvis sine læsere helt og aldeles op i det røde (faktisk det neon-røde-alarm) felt, da hun postede et billede, hvor hun havde lagt en trøje over sine børns klapvogn. OH THE DRAMA! Kommentarerne jeg læste var hverken velmenende eller forstående, de var tværtimod onde og personlige, og gik på hende som værende en uansvarlig mor! Det er lidt ligesom om, at folk glemmer, at det hele er øjbliksbilleder. Vi ser en snert, og resten er noget vi selv finder på -og vi er virkeligt gode til at digte og overdramatisere.

Jeg er selv medlem af en del mødregrupper på Facebook -og de mødregrupper er jeg svært glad for, da man altid kan få et råd med på vejen og som oftest er folk åh! så søde og rare. (Ja, man føler jo næsten man kender dem! ) MEN engang imellem sker det, at en tråd bliver startet, som giver anledning til diskussion -voldsom diskussion, for det er lidt ligesom om, at folk stadig ikke har forstået at man ikke kan diskutere opdragelse. Diskussion er sundt, men når diskussioner bliver til mudderkast og der bliver delt grove personlige anklager ud i generøse mængder gør det mig gal! Mange af disser usunde diskussioner har medført, at mange har følt sig nødsaget til at trække sig! Skræmmende ik? Der er så uhyggeligt mange eksempler på, at en tilfældig mor med et tilfældigt spørgsmål er blevet overfaldet og slagtet af en ‘af sine egne’, bare fordi de ikke var enige om et basalt spørgsmål. Det er jo så nemt, når man sidder der, bag tastaturet ikke? Man kan sige lige hvad man vil uden at stå til regnskab for noget som helst, og uden at tænke på konsekvenserne af ens ord, for når iPad’en slukkes er det jo glemt, eller…..

En anden ulempe ved det der online-hysteri er, at det som oftest bliver ført ud i den virkelige verden, og pludseligt er det ‘normen’ for hvordan vi skal begå os. Vi bliver for over-oplyste igennem diverse medier og for overforsigtige, for hvad er det nu man må og hvad må man ikke når man er ‘en rigtig mor’! Pludseligt ser man ned på moren som i desperation for, at skærme sit barn for solen har hængt en midlertidig stofble over sin barnevogn ( jeg ved godt, at det potentielt kan være pissefarligt -men spørg til grunden fremfor at dømme!), man bliver småforarget når man ser en mor give sit 1 årig barn en is! (med mindre hun ser overskudsagtig ud og det er øko-is – hvis det er en ung mor som serverer Sundae-is fra Mc’en er det puuuha! FY!) og man bliver en smule mistænkelig når man ser en mor med fedtet hår, for kan et usoigneret menneske overhovedet være en god mor? (hvor mange har ikke tænkt den tanke under et afsnit af ‘De Unge Mødre’?)  Vi dømmer alle sammen mere eller mindre, men vi skal passe på, ikke at lege politi og røvere-for i sidste ende spiller vi alle sammen på samme hold. Desuden render rigtig mange kvinder rundt og mister deres ellers udemærkede fornuft, fordi de bekymrer sig for meget om andre standarder. Så shame on all of us! SPØRG, smil og antag at andre også vil deres barn det bedste! Øjebliksbillederne kan vi ikke bruge til en hujende fis! Forskellighed er sundt -vi er alle forskellige, og det er vores børn også….det er det smukke ved det hele. Vi skal IKKE ligne hinanden, vi skal lade os inspirere og vi skal lære af hinanden.

Næh, man skal sgu’ være sej for at begå sig i en kvindeverden -sådan helt bad to the bone og helt og aldeles ligeglad med hvad andre siger og tænker . Men er vi det?  Jeg er sårbar og jeg bryder mig slet ikke om den her konkurrenceprægede mor-branche. Jeg får helt lyst til at starte min egen lille bevælgelse med udgangspunkt i ‘den ikke dømmende og frie mor’ – en bevægelse uden ‘løftede pegefingre og hånlige statements’ – en bevægelse som ikke kigger skævt! Det lyder godt, ik? Det må være målet! 🙂

Om man er speltmor, ung mor eller lillemor -spred budskabet! 🙂

…G O D   D A G !

2c25968288f36ecaedaa9653d6cf9bde

…Vi er her endnu!

Beklager den larmende stilhed, men dagene smutter fra os i raketfart! Jeg er igang med at forberede en orn’lig omgang fine indlæg om alt fra regntøj til babybæ, mødregruppe og barnedåbs-prep! Først starter vi her -fra scratch, en kort status om livet pseudomor til 2 lede makkere. Alt vel, vi er her endnu. Konrads start på livet har været en smule hård for os allesammen. Mit sidste indlæg handlede om sygdom, og kan afsløre, at sygdommen ikke ophørte bare fordi jeg postede en medlidenheds-post, tværtimod! Det hele kulminerede med en omgang mellemørebetændelse og en sprunget trommehinde til det bette pus. Det hjalp heldigvis gevaldigt, at få ham på penicillin og siden da har Konrad været en virkeligt glad og afslappet baby, og det er intet mindre end fantastisk, at se ham skinne! Han er en topcharmerende, easy-going, glad og tyk dreng med flotte blå øjne og en mørkebrun manke -han klukker også af grin, og mit moderhjerte smelter bigtime hvergang! Tænk sig engang, at det allerede er 3,5 måned siden, at han kom ud til os?! (…på den anden side føltes det som om, han altid har været her!)
Så er der ham den største! Peter er snart 21 måneder – og er begyndt at snakke så fint…og meget! Han gentager de fleste ord han hører og har en hukommelse som en elefant! Han er en klog, sød og bestemt lille herre som i den grad nærmer sig trodsalderen! (Selvstændighedsalderen -you name it, kært barn har mange navne -jeg ved bare, at jeg har en virkeligt sur nej-hat herhjemme til tider) Men han er supersej og udvikler sig så meget for tiden, at det kan være svært at følge med! Det er en fantastisk alder, og jeg er bare så stolt af min store, lille dreng!
Tilværelsen er slet ikke så tosset med sådan 2 supermænd -det er faktisk pissefedt! Jovist! Jeg ligner måske ikke en der har en fest, når Peter med vilje har hældt hele sit glas mælk på gulvet, og jeg ligger på alle fire for at tørre det op, mens jeg bliver hevet i håret og grinet af, samtidig med at jeg”digge digger ” en utålmodig Konrad, men jeg vil ikke bytte min tilværelse ud med noget som helst andet! Det er SÅ dejligt og livsbekræftende at være mor til 2, og jeg glæder mig altid til en ny dag! (…velvidende at den højst sandsynligt inkluderer gylp, sure miner og kaos-stunder!) Kh. Søs

20140604-225330.jpg

…Sygdom vig bort!

Jeg er træt for tiden, hvilket også er forklaringen på, at det jeg er lidt fraværende blog-wise! Jeg sover ikke om natten, og jeg sover heller ikke om dagen, men det der mor-drive er for vildt -man kan jo blive ved med at hive energi ud af ingenting…men er ret så overbevist om, at jeg pt. kører på reserverne, her i huset er vi nemlig syge -sådan cirka hele tiden!

Siden Konrad blev født har vi ikke bestilt andet end at være syge faktisk! Det er 8 uger, præcis, med sygdom i streg -det er sgu’ da ikke humant!

….og det her er hvad vi så kan prale af:

2 x øjenbetændelse, 1 x skoldkopper, 1 x monsterdiarré, 1 x indlæggelse med feberramt Konrad, 2 x forkølelse med grøn snot, 1 x feberdag grundet tænder, 1 x tur til lægen med hævede lymfekirtler og 1 x mild RS-virus.

Mit moderhjerte bløder hver gang mine drenge er syge, og samtidig tænker jeg: F U C K ! for det er benhårdt arbejde at have syge, ikke-selvkørende børn! Hver evig eneste gang, at vi er ved at finde fodfæste efter sygdom, virker det som om der kommer noget nyt dumpende og rammer os! Argh!

Jeg savner bare en helt almindelige hverdag, uden feber snot og tyndskid! Jeg savner at sove mere end 2 timer i streg, og jeg savner vores sygdomsfrie hverdag! Lige pt. afventer jeg bare -hvad mon det næste bliver?
Jeg er ret så overbevist om, at jeg ikke er den eneste mor i det her land som forbander vuggestuepest og andet ondt langt væk for tiden, og som glæder sig til sol og sommer -og forhåbentligt meget mindre sygdom! (7-9-13)

Thank God at jeg har verdens sejeste børn!

DSC_0387 DSC_0409

 

 

…Vi tester: CelaVi termotøj for Kids-World!

…som  nævnt i et tidligere indlæg er Peter i fuld gang med at teste en masse forårslækkerier af mærket CelaVi for www.kids-world.dk  -og det er han faktisk helt tosset med! #ogdeterhansmoriøvrigtogså!

I dette indlæg vil jeg gerne fortælle lidt om vores erfaringer med termotøjet, for det er i den grad blevet sat på prøve af ham tumlingen der! Peter er ude hver dag, han er vidst det man kalder et udebarn. Hver morgen står han således op, går han hen til terrassedøren med sin termojakke i hånden og peger ud i haven, for han vil uuuuud! (også selvom klokken er 6!)

Heldigvis har april måned budt på rigtigt mange fine forårsdage hvor termotøjet har været en trofast og rar følgesvend og det har helt sikker fungeret upåklageligt! Det er i lækker kvalitet og det er nemt at få hurtigt af og på -hvilket er et must når man har et utålmodigt drengebarn, som er i tidlig trodsalder 🙂 På de lidt koldere dage har vi brugt tøjet med en tyk striktrøje indenunder og på regnvejrsdage med regnjakke uden over -og han har snildt kunne holde varmen!

Peter er i ordets forstand en T U M L I NG! Han skøjter rundt på sine små stænger og smider sig lige hvor det passer ham. Derfor er det vigtigt at bevægelsesfriheden i hans tøj er helt optimal -og det er den helt bestemt her! Kæmpe thumbs up, for børn skal altså have tøj der giver rigeligt af plads til bevægelse og leg!

I søndags var vi til Økodag sammen med resten af landet, og her blev sættet virkeligt sat på prøve blandt komøg, halmballer, mudder, chokoladekage og traktorer (og så blæste det desuden en pelikan)! Vi gav Peter sit termotøj på med en tyk hjemmestrik indenunder, og han var åh! så dejlig varm, BESKIDT og tilfreds da vi trillede hjem af igen efter 2 timer i blæsvejr! I den forbindelse er sættet derfor blevet vasket, og pasformen er altså stadig super fin! CelaVi termotøj er hermed M O M -A P P R O V E D af Peter’s moar! (…og hun ved altså hvad hun snakker om!)

Som en ekstrabonus så bruger vi også jakken når Peter sover middagslur i barnevognen! Helt perfekt ******

Find alt det lækre CelaVi termotøj lige her !

DSC_0340

DSC_0369DSC_0357DSC_0334

…Hottere mit alles!

GÅRSDAGENS MENU!

mad2Jeg er fan af nem aftensmad, så her i huset bliver det sjældent til de store kulinariske oplevelser, men tilgengæld bliver det altid til pokkers GOD aftensmad. I så aftensmaden derfor sådan her ud! HAPS! (…og så endda med chokomælk til, syndigt, men åh! så godt!Velbekomme!

mad